Skønlitteratur

Krimi og thriller

Fantasy og science fiction

Børn og unge

Rejser

Erindringer og livshistorier

GERICKE

En biografi af Niels C. Svanborg

Udgivet 30. oktober 2014 / ISBN 978-87-93068-53-7

Søren Gericke har siden 70’erne henrykket med sin madlavningskunst og inspireret generationer af kokke.

GERICKE er historien om et liv og en karriere, der har været en konstant rejse mellem rampelys og mørke. Søren Gericke beskriver selv det at servere et måltid mad som et scenetæppe, der bliver trukket fra. Gæsterne klapper og hylder Søren Gericke. Men bag scenetæppet har tilværelsen også været hård. Den charmerende dreng kunne hverken tilpasse sig skolen eller familien og har fra barnsben været hospitalsindlagt for at få ro i sindet.

Evnen til at bruge sine sanser blev redningen for drengen, der kun 14 år gammel blev smidt ud af skolen. Ud af ingenting kom et lysende talent. Som blot 26-årig blev Søren Gericke køkkenchef på datidens stjernehotel Hotel Plaza. Året efter blev hotellets restaurant udråbt til at være blandt Europas bedste. Det var første gang, Danmark kom på det gastronomiske verdenskort. Gericke blev hurtigt Danmarks første kendiskok, udtalte sig om alt og blev hyldet af gæsterne og i medierne. Han delte vandene med provokerende udtalelser om alt fra sex til miljøpolitik. For nogle var han en gal kok, for andre en kunstner. Selv ville han bare lave mad.

Søren Gericke kombinerede råvarer og smage som aldrig set før, og han bragte helt nye tanker og varer ind i vores køkken fra både Frankrig og Norden. GERICKE er derfor samtidig fortællingen om udviklingen i dansk gastronomi fra pulversovs i efterkrigsårene til levende myrer i nutidens verdensberømte Nordiske køkken.

299,00 DKK

Kost og køkken

Ledelse og management

It-bøger

Musik og kultur

Religion

Samfund

Selvudvikling

Sport og fritid